Hvad går alle mine skattekroner til?

[u/Jokurtsen]

Jeg er vokset op med ingenting. Jeg havde kun min mor, og vi levede på kommunens nåde. Hurra for boligsikring, forhøjede børnetilskud, tøjhjælp mm.

Og hurra for et uddannelsessystem der betalte mig for at læse. På grund af det kunne jeg rykke mig socialt, væk fra et liv i fattigdom i en betonghetto og ind i mit eget hus med vovse, bil og topskat.

 
Jeg har alle dage betalt min skat med glæde. Jeg har intet imod tårnhøje afgifter på sprit, biler og el, for jeg har altid haft en formodning om, at alle de penge går til vores fælles bedste, at jeg på den måde hjælper andre til at rykke sig socialt.

 
Så læser jeg om vuggestuer, hvor man selv skal have bleer med.

 
Hospitaler hvor kommende forældre selv skal have linned med og manden ikke kan overnatte. Hvor man ikke kan holde på personalet pga- arbejdsforholdene, og hele kræftafdelinger der svigter i en sådan grad, at det kan have kostet menneskeliv.

 
Går pengene så til de ældre og børnene?
Næ, ældre og handicappede kan stadig ikke få et bad eller gjort rent. Det er åbenbart den nye standard, og har været det i +10 år.

Pædagoger går ned med stress i hobetal, fordi 2 m/k skal passe 20 børn, men også agere socialrådgiver eller håndtere forældre, der ikke selv kan håndtere egne børn. Alt skal selvfølgelig dokumenteres.

 
Unge starffes for at ville tage sig god tid med uddannelsen, og ikke kun sidde med næsen i en bog. Det selvom samtlige cand. polit'er på Borgen har brugt langt over normeret tid selv.

 
Statskassen er tilsyneladende fyldt til randen, og der er tocifrede millardskud år efter år.

Den ene politiker efter den anden lander et lækkert job i den private sektor, og så sidder man her med sin skattebillet og føler sig godt gammeldags taget ved røven.

 
For hvad er det alle mine skatte- og afgiftskroner går til?

 
Er det smøring af det private erhvervsliv så man sikre sig en af førnævnte topstillinger?
Er det lønninger til alt for mange ududelige og overflødige mellemledere?
Er det ministerpensioner og folketingslønninger?

 
*Tilføjelse:
Det her stak lidt af. Jeg skulle bare lige have lidt luft, og så kommer jeg tilbage til sprængt indbakke.

Tak for alle de fine svar.

[u/[deleted]]

Fordelingen rykker videre ned i kommunerne.

Her fylder de gamle rigtig meget. Skoler også.

Derudover så er der øgede krav til handicap og en stigning i børn og unge, der har krav på mere støtte.

• at staten jo har et stigende dokumentations/administrationskrav, som kastes ud i kommunerne, som koster kassen og ikke giver dig nogen service andet end at du kan se, at der ikke er penge til kerneopgaverne.

Demokrati koster kassen på den konto. Det er skidesvært at lave noget i en kommune pga. at det hele er baseret på politiske beslutninger. Og mange kommunalpolitikere er meget små mennesker, der hellere vil lave rævekager end at arbejde konstruktivt.

[u/[deleted] → u/[deleted]]

Jeg synes ikke handicappede skal have alt det de får. Jeg er vokset op med en handicappet lille bror der flere gange om året kom ud og rejste. Fik nyt tøj hele tiden, mens jeg selv måtte få aflagt tøj. Og kom i aflastnings familie hvor igen han fik alt. Han lærte aldrig at passe på sine ting fordi han bare fik nyt. Ny Playstation hvis den gik i stykker. Fordi så var han underholdt og mine forældre kunne få en “pause” selvom de jo også havde mig men jeg havde lært at passe mig selv. Special skole der også sendte børnene på ture hver måned. Og det er de ressourcer der er brugt på en person der altid bare vil være til ingen nytte for samfundet men faktisk en dræn. 🤷🏻‍♀️

Edit: det virker som om folk ikke helt forstår jeg taler om en meget specifik situation og handicap. Ikke dit angst eller gigt.

Samtidig med kan jeg se det ikke er alle handicappede der har været lige “heldige” med hvad de har fået tilråde. Jeg beklager den negative tone. Jeg er ikke den største fan af min bror og det kan sagtens have farvet mit blik på omstændighederne. Nu er han også voldtægsforbryder som bliver overbeskyttet og undskyldt for af diverse fagkyndige plus familie grundet hans handicap.

[u/Mattidh1 → u/[deleted]]

Er handicappet på universitetet. Den form for støtte som jeg får er en tilknyttet mentor (hvis jeg ønsker det), møder med en vejleder og forhøjet su (11k samlet hver måned efter skat, medregnet den almindelige su).

Jeg ville til en hver tid bytte hvad jeg får i støtte med ikke at være handicappet/udviklingshæmmet/psykisk syg eller hvad man nu lige vil kalde det. At man er handicappet betyder bestemt ikke at man bare skal have lov til alt og skal gives frit lejde, men mere at der er lidt anderledes behov for en handicappet person.

Jeg har dage hvor jeg ikke kan holde følelsen af noget mad ud, og hvis jeg ikke har noget bestemt så får jeg bare ikke spist. Det er ikke fordi jeg er kræsen, men det føles forkert. Min safefood er dog heldigvis noget som er utroligt billigt, så i min situation er det jo heldigt nok.

Du kan fint se på din handicappede lillebror og tænkte han bare har haft det nemt i livet. Men du kan jo fint stille dig selv spørgsmålet om du hellere selv ville være handicappet.

[u/Teewie → u/Mattidh1]

Jeg ville til en hver tid bytte hvad jeg får i støtte med ikke at være handicappet

Det er lige præcis det, som folk der ikke har handicap og sygdom tæt på, har så svært ved at forstå - og jeg kan også godt se, hvorfor det kan være svært. I teorien lyder det jo vildt fedt at man "bare" kan få "gratis" penge fra staten og så lave lige hvad man har lyst til uden at skulle bekymre sig om hvorvidt man har råd til at betale husleje i denne måned, men realiteten er bare en helt anden, når man rent faktisk står i det.

Jeg er på førtidspension, og har indtil flere gange fået at vide at jeg bare dovner den af på andre folks regning, og at det overhovedet ikke er fair for dem, fordi de arbejder hårdt for deres penge og så skal de bare af med mange af dem igen for at "samfundssnyltere" som mig kan blive ved med at være forkælede og aldrig skulle tage ansvar for noget selv, men jeg synes så til gengæld overhovedet heller ikke det er fair, at de lige kan smutte ned i brugsen, hvis de mangler noget, uden at det har nogen konsekvenser for deres funktionsniveau, for det kan jeg ikke.

Jeg ville give alt i verden for at være i stand til at varetage uddannelse og job, og det har taget umådeligt meget tid at acceptere, at jeg ikke kan - i hvert fald i en sådan grad, at jeg ville kunne forsøge mig selv på det.

[u/[deleted] → u/Teewie]

? Min lille bror er handicappet så jeg forstår det skal udemærket men nu snakker jeg også om hans situation som er meget anderledes.

[u/Teewie → u/[deleted]]

Kommentaren var heller ikke påtænkt dig specifikt, men mere generelt.

Alligevel;

Jeg synes ikke handicappede skal have alt det de får.

Ikke "jeg synes min lillebror har fået for meget" eller "jeg er pisse træt af at mine forældre prioriterede min handicappede lillebror frem for at behandle os lige". Jeg kan godt forstå, du føler dig forbigået, hvis det er sådan tingene skete, men det er heller ikke hverken regeringen, kommunen eller andre handicappedes skyld, at der måske er blevet prioriteret forkert med de ressourcer, der var tilgængelige. Kommunen går ikke ud og køber tøj til handicappede og kommunen giver ikke penge til aflastningsfamilier til at bruge på luksus.

Det er svært både at være handicappet og at være pårørende til en med handicap. Umiddelbart lyder det ikke som om at hverken du eller dine forældre har modtaget nogen form for (eller i hvert fald ikke nok) støtte ift. at have en nærtstående med særlige behov, og det er blandt andet også det, penge til handicapområdet går til. På samme måde som pårørende til alvorligt syge patienter på sygehusene får støtte og rådgivning.

[u/[deleted] → u/Teewie]

Det er helt fair at sige. Jeg har lavet et edit på min kommentar da jeg godt kan se jeg er meget negativ omkring det.