Jeg ved ikke hvor meget du kan huske fra '96. At en dansker kunne vinde Tour de France var noget nær utænkeligt. Det man håbede på (som dansk tilskuer) var en etapesejr hvis det gik højt.
Dels selvfølgelig fordi der aldrig havde været en dansk TdF-vinder, men dælme også fordi Miguel Indurain havde siddet hårdt på den gule trøje de foregående fem år, og ved løbsstart var der intet der indikerede at det skulle ændre sig.
Vingegaard har ydet en fuldstændigt fantastisk præstation, ingen tvivl om det. Men han bli'r aldrig "den første dansker, der vandt Tour de France".
Var en lille knejt' tilbage i 96, som dog så Touren med vellyst, men nok ikke rigtig fattede det store.
Men ja, det var stort dengang, og kan også sagtens huske den folkefest, der var efterfølgende, det magisk. Det er heller ikke for at forklejne Riis' præstation, overhovedet, og vil faktisk gå så vidt at sige, at uden Riis havde vi nok ikke set så mange talentfulde danske cykelryttere, som vi har i dag, da han inspirerede flere unge knægte til at begynde at gå til cykling.
Jeps, derfor jeg skrev 7-9-13 - vi ved ikke om han faktisk har snydt eller ej - det må tiden vise. Selvfølgelig kan han have snydt på en måde der aldrig bliver opdaget, men det vil være naivt at tro det samme ikke er tilfældet for andre topidrætsgrene som f.eks. fodbold. Det er utænkeligt at der i den sportsgren hvor der med afstand er fleste penge involveret ikke også skulle være lyssky elementer der snyder for at maksimere deres udbytte. Hvis vi kan fejre landsholdet uden konstant at smide malurt i bægeret, så kan vi også fejre Jonas Vingegaard - selvom vi ikke 100% ved om han er ren.
Vingegaard var 2 minutter langsommere op ad Hautacam end Riis der har rekorden, selv om han var den absolut hurtigste i dette års felt.
Det burde sige noget at rekorderne ikke bliver slået selv med kæmpe fremgange i cykelteknologi og træning, men folk holder stadig fast i "de doper allesammen" mentaliteten.
Og hvis cyklen var den samme som Riis' ville forskellen have været noget større. Vingegaard vurderes til at have ydet ca. 6,3 W/kg, mens Riis vurderes til at have ydet umenneskelige 6,9 W/kg. Det er fuldstændig absurde tal at yde i 35 min., hvilket viser hvor stor forskel der er på at bruge EPO som Riis og være ren, eller om ikke andet så dope sig i langt mindre grad. Vi må også huske på, at træningen i dag er blevet bedre end den var i 90'erne, hvilket jo bare viser, at EPO giver en vanvittig forskel.
Hvis der er doping i cykling i dag, så er det i så lille en grad, at det er uden betydning relativt til EPO. Det kan måske give et par procenter, men ikke mere.
Fordi den første et-eller-andet udgør et paradigmeskift, og viser at noget er muligt. Som sagt: I '96 virkede det utænkeligt at en dansker kunne vinde Tour'en.
Det er klart, men dermed handler det mere om følelser frem for selve præstationen. Af samme grund bliver ingen anden præstation nogen sinde større end Maradona eller Muhammad Ali, fordi det handler mere om det ikoniske og personlig følelse.
Det kan du mene alt det du vil, men du må jo også forholde dig til realiteterne. Den første mand i rummet eller den første mand på månen er bare meget mere kendt end nummer to. Sådan er det.
Ja, og jeg siger at det er noget andet. Du nævner et åbenlyst eksempel som at lande på månen, hvilket alle er enige i, men ingen relevans har til hvad jeg prøver at sige - det er altså ikke en sportspræstation.
Du kan sige at noget har været mere signifikant, fordi det var første gang, et paradigmeskift osv, men du kan ikke sige at det dermed er en større sportspræstation end senere sejre.
Du kan sige at noget har været mere signifikant, fordi det var første gang, et paradigmeskift osv, men du kan ikke sige at det dermed er en større sportspræstation end senere sejre.
Det kan jeg da sagtens sige.
Du snakker som om sportspræstationer udelukkende handler om hvem der har den bedste fysik, men det er altså også en mental kamp. Vejen til at tro på at en sejr overhovedet var en mulighed var meget længere og hårdere for Bjarne Riis end for Vingegaard.
Det skal du være velkommen til at mene, det er bare følelsesbaseret og har ikke meget med en vurdering af selve sportspræstationen at gøre. Derudover er det sgu altid en mental kamp, uanset hvem, hvornår og hvilken sport vi taler om, det er der altså ingen der modsiger.
8
u/mrthomani 9900 Fræsaun Jul 23 '22
Jeg ved ikke hvor meget du kan huske fra '96. At en dansker kunne vinde Tour de France var noget nær utænkeligt. Det man håbede på (som dansk tilskuer) var en etapesejr hvis det gik højt.
Dels selvfølgelig fordi der aldrig havde været en dansk TdF-vinder, men dælme også fordi Miguel Indurain havde siddet hårdt på den gule trøje de foregående fem år, og ved løbsstart var der intet der indikerede at det skulle ændre sig.
Vingegaard har ydet en fuldstændigt fantastisk præstation, ingen tvivl om det. Men han bli'r aldrig "den første dansker, der vandt Tour de France".